A+ A-
Book nu

Historien om Hotel Hvide Hus Aalborg

Som nabo til Aalborg Kongres og Kultur Center åbnede Hotel Hvide Hus i maj 1969 på samme sted som den landskendte restaurant Kilden. Restauranten var gennem generationer et populært spise- og underholdningssted for Aalborgs overklasse.

Den historiske restaurant blev i 1969 revet ned, da tømmermester Aage V. Jensen valgte, at lukke stedet for at opføre Hotel Hvide Hus, som i dag er et flagskib for hoteller i Danmark. Hotellet er en af de mest markante bygninger udenfor København samt et vartegn for Aalborg by.

Kendetegnet for Aage V. Jensens Hvide Hus hoteller er, at de blev bygget i områder med fantastisk natur med behov for turismeudvikling.

Aage V. Jensen stammede oprindeligt fra Aalborg området, hvor han havde sin læretid som tømrer, og senere blev han selvstændig erhvervsdrivende. Aage V. Jensen formåede, at blive en af Danmarks mest velhavende personer samtidig med, at han var en af landets mest beskedne, hvad angik hans livsstil.

Da Aage V. Jensen afgik ved døden gik hans enorme formue til Aage V. Jensens Fond, som har til formål at bevare naturen og beskytte reservater.

I 2007 blev Hotel Hvide Hus opkøbt af Helnan International Hotels, en skandinavisk hotelkæde med hovedsæde i Danmark.

Koncernen er grundlagt af Enan Galaly, Ridder af Dannebrog, som efter en anerkendt karriere indenfor hotel- og turismebranchen ejer og driver 5 og 4 stjernede hoteller i forskellige dele af verden. Størstedelen af Enan Galalys karriere var netop indenfor Hvide Hus koncernen, der nu blev Helnan koncernen.

Helnan Koncernen agter, at føre hotellet videre som et førsteklasses internationalt hotel med konference- og mødefaciliteter, restaurant, bar, parkering, fitnesscenter og 198 værelser inkl. suiter.

Med hotellets smukke beliggenhed tæt på skov, parker, pulserende byliv, kunst, kultur, togstation, aktiviteter såsom museer samt familieparker og med blot 10 kilometer til lufthavnen, er Hotel Hvide Hus et attraktivt mødested for turister, forretningsrejsende samt et eftertragtet konference- og kursuscenter.

Helnan International Hotels
DanskEnglish
Hotel Hvide Hus - Vesterbro 2 - 9000 Aalborg - Telefon: (+45) 98138400 - Fax: (+45) 98135122